En diskret lampe med et flot lys
En hvid udendørs væglampe er det mest neutrale og diskrete valg. Har du en hvid eller lys pudset facade, falder lampen næsten i ét med facaden om dagen. Om aftenen er det primært effekten af lyset, der træder frem. Det er et oplagt valg, hvis du allerede har en flot facade eller hvis du ønsker at hænge flere lamper op uden at skabe et for dominerende udtryk.
Hvilken facade passer en hvid udendørslampe til?
Hvid passer bedst på en pudset, hvid eller lys facade eller til moderne eller mediterran arkitektur. Der skabes en skarp kontrast, hvis en hvid lampe placeres på en mørk murstensfacade. Det kan også være en fin detalje, men overvej, hvor meget blikfang du vil skabe. Vil du have den omvendte effekt, så tag et kig på de sorte eller antracitgrå væglamper.
Effekten af lyset på din mur
Med en hvid lampe på en lys facade bliver lyset til et blikfang. Et design, der både fordeler lyset opad og nedad, skaber to lyskegler på din mur. På en pudset facade er det et flot og dekorativt blikfang. En væglampe, der kun fordeler lyset nedad, giver et målrettet lys langs din indkørsel eller over en dør. Vælg en pære med varmt hvidt lys for en indbydende stemning.
Hvad skal du være opmærksom på?
Vær opmærksom på IP-klassificeringen i forhold til hvor lampen placeres. Tag også højde for, at udendørs sand, grus og snavs er mere synligt på en hvid lampe end på en mørk. En hvid udendørslampe skal tørres af lidt oftere på en nordvendt facade eller under et træ. Mange udendørslamper passer til en E27 eller GU10 pære.